Den anvendte model er den samme som anvendes til at fremskrive hele befolkningen, men hvor fraflytning i landsfremskrivningen per definition er lig tilflytning beregner og fordeler den regionale model også befolkningen efter vor viden om flytninger.
Sammenlignet med landsfremskrivningen er der betydelig større usikkerhed forbundet med regionale fremskrivninger. Dels er befolkningen væsentlig mindre end for hele landet og påvirkes derfor i højere grad af tilfældige årsvariationer og dels er der større usikkerhed om modellens parametre.
Fremskrivningerne er derfor i højere grad resultater af modellens parametre og kan derfor på kort sigt afvige betydeligt fra virkeligheden.
Befolkningsstatistikken leverer sikker viden om befolkningens størrelse og viden om regionale forskelle. Fx har vi over længere tid konstateret at fertiliteten i bygderne er højere end i byerne. Vi kan også se at fertiliteten er lavest i de største byer. I de her præsenterede regionale fremskrivninger forudsættes imidlertid samme fertilitet, svarende til landsgennemsnittet for alle kommuner.
Dødeligheden er formodentlig også forskellig for forskellige egne af landet. Det går til nød an at sammenligne summariske mål og konstatere forskelle. Fx er middellevetiden for kvinder et par år lavere for kvinder med bopæl i bygder, men når denne viden skal bruges detaljeret på et-års aldersklasser betyder de små befolkningsstørrelser at kalenderårsvariationen gør målene uanvendelige. I beregningerne anvendes dødeligheden for hele landet for alle kommuner.
Både i Landsfremskrivningen og i de regionale fremskrivninger antages, at der også på lang sigt må konstateres en nettoudvandring fra Grønland, som det har været tilfældet de seneste 35 år. Vandringerne mellem kommunerne og udlandet beregnes ved for de seneste 10 år at beregne regionale køns- og aldersbetingede udvandringshyppigheder, som så bruges til at bestemme udvandringsomfanget i fremskrivningsperioden. Antal indvandringer beregnes først ud fra en kommunespecifik retur-rate, hvorefter de fordeles på køn og alder med samme køns- og aldersfordeling som fandtes i kommunen, de seneste 10 år.
Summen af fremskrivningerne for de 4 kommuner giver ikke en sum som svarer eksakt til hele landet. Det skyldes flere forhold. Fx
1) Udgangspunktet for Landsfremskrivningen er hele befolkningen, men i befolkningen i kommunefremskrivningen medtager kun befolkningen som bor i enten by eller bygd. Dvs. folk som bor udenfor kommunerne (fx stationer og fåreholdersteder) holdes udenfor. Det skyldes kommunerne i modellen opgøres ud fra bopælslokalitet. I 2014 er der 404 personer flere i landsfremskrivningen end i de 4 kommuner tilsammen.
2) Grundlagsdata om vandringer og flytninger er ligeledes opgjort på lokalitetsniveau og omfatter enhver vandring/flytning. Det er ikke noget problem for vandringerne, men for flytningerne overvurderes flytteomfanget stærkt, idet det kun burde være flytninger mellem lokaliteter der blev anvendt i beregningerne. Når vi alligevel baserer os på samtlige flytninger skyldes det, at modellen i sin nuværende form er forberedt til at kunne fremskrive en vilkårlig kombination af lokaliteter
Vi har set på perioden 1993-2013 under et på 1-års aldersklasser og fordelt de indenlandske fraflytninger på om de er foretaget indenfor samme kommune eller ikke. I figur 1 ses dette for hele landet. Landsgennemsnittet er 18,5 pct. – altså hver gang en person flytter mellem kommunerne, flytter 4 indenfor samme kommune
Figur 1. Andel mellemkommunale flytninger fordelt efter alder
I figur 2 ses andelen af befolkningen i landets kommuner som i et kalenderår foretager en mellemkommunal flytning beregnet for landets kommuner for hvert år i perioden. Desuden er beregnet en sum for kommunerne. Omkring 6 pct. af befolkningen flytter hvert år mellem kommunerne. Denne andel viser ikke store udsving fra år til år, dog er andelen lidt lavere end landsgennemsnittet for landets 2 folkerigeste kommuner.
Figur 2. Andel af befolkningen, som foretager en mellemkommunal flytning 1993-2013
Kilde: Grønlands Statistik, beregnet som antal mellemkommunale fraflytninger i forhold til middelfolketal
Derfor beregnes fraflytninger fra kommunerne ved at multiplicere antallet af fraflytninger fordelt på køn og alder med en kommunespecifik beregnet faktor beregnet for hele perioden under ét, hvormed antal mellemkommunale fraflytninger beregnes ud fra samtlige fraflytninger.
Kujalleq 0,20
Sermersooq 0,16
Qeqqata 0,25
Qaasuitsup 0,17
Som det forhåbentlig fremgår af denne metodebeskrivelse er vore forudsigelser om befolkningsudviklingen i kommunerne baseret på en rent demografisk model samt en række forenklede forudsætninger, som i gennemsnit over en årrække viser befolkningens størrelse, køns- og aldersfordeling.
Som eksempel vises i figur 3 den mandlige del af Sermersooq’s befolkning fordelt på alder for hhv. årene 2004, 2014, 2024 og 2034. De første 2 viste år er fra den faktiske opgørelse og det ses antallet af mænd i de enkelte alderstrin ikke følger en glat kurve. Særligt tydeligt er de store fødselsårgange som fra 2004 til 2014 er blevet 10 år ældre. Frem mod 2024 udglattes aldersfordelingen pga. modellens gennemsnitsantagelser, dog kan de store fødselsårgange fortsat ses.
Frem mod 2034 udglattes aldersfordelingen yderligere og jo længere fremskrivnings horisont der anvendes jo mere vil aldersfordelingen være bestemt af modellens forudsætninger.
Figur 3. Mænd i Sermersooq fordelt efter alder, udvalgte år
Kilde: Grønlands Statistik. For tal se Statistikbanken http://bank.stat.gl/bedprogreg